Børnefaglig talsperson til BørneTelefonen
BørneTelefonen søger en ny stærk børne- og ungefaglig medarbejder.
Du bliver vores børnefaglige talsperson, som i samarbejde med presseteamet får til opgave at skabe synlighed omkring Børns Vilkårs viden om og holdninger til børns trivsel og udvikling – med et stærkt afsæt i det, børnene fortæller os på BørneTelefonen.
Samtidig med fortalerrollen skal du også helt tæt på samtalerne med børn, unge og forældre. Du vil derfor også få rollen som rådgivningsansvarlig på BørneTelefonen, hvor du skal være med til at sikre kvaliteten og understøtte de frivillige i rådgivningsarbejdet.
Vi søger derfor en medarbejder, der i høj grad har og vil få ekspertviden om børn og unges livsforhold og vilkår - og som vil brænde for at få de budskaber ud i verden med troværdighed og respekt.
Dine opgaver vil blandt andet være, at:
- have vagter som rådgivningsansvarlig på BørneTelefonen, hvor du vil have en vejledende og kvalitetsunderstøttende rolle i forhold til rådgivningens børne- og ungefaglige frivillige rådgivere.
- skabe synlighed omkring Børns Vilkårs viden, holdninger og anbefalinger i medierne i rollen som børnefaglig talsperson i samarbejde med Børns Vilkårs presseteam.
- bidrage med ekspertviden og input på tværs af organisationens indsatsområder
- kunne repræsentere BørneTelefonen i relevante netværk
- afholde børnefaglige oplæg internt og eksternt.
- bidrage aktivt og konstruktivt til udviklingen af Børns Vilkårs børnefaglige områder og rådgivningen på BørneTelefonen.
Om dig
- Du har relevant akademisk børne-, social- eller psykologfaglig baggrund.
- Du har solid viden og erfaring i arbejdet med og for børn og unge, gerne fra rådgivningsområdet
- Du har talent for at formidle, og du kan lide at ”være på”. Du er nærværende, troværdig, overbevisende og selvsikker i din fremtoning og formidling.
- Du skal trives med en grad af uforudsigelighed og variation i din arbejdsdag, da antallet af interviews kan variere og foregå på forskellige tidspunkter på dagen. Du er fleksibel, når der er brug for dig som talsperson, også uden for almindelig kontortid.
- Du har gerne erfaring med medieoptrædener, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er stærkt motiveret for at lære disciplinen og udvikle dig i rollen som talsperson. Uanset erfaring vil du modtage medietræning.
- Du trives med at arbejde både selvstændigt og i teams på tværs af organisationen. Du er diplomatisk og formår at samarbejde, også selvom der opstår faglige uenigheder.
- Du deler Børns Vilkårs børne- og ungesyn samt værdigrundlag.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor vi konstant stræber efter at yde den bedste rådgivning til børn og unge i hele Danmark.
Et arbejde hvor børn og unges trivsel, fællesskaber og rettigheder er i fokus
Et engageret fællesskab med kolleger og frivillige
En arbejdsplads, hvor faglighed, fællesskab og medledelse er i centrum
En organisation i udvikling
Er du fagligt ambitiøs, og vil du gøre en forskel for børn og unge? Så passer du godt ind hos os i Børns Vilkår. I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest muligt flaskehalse og en høj grad af ligeværd. Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder at de, som har den faglige ekspertise, også er dem, som træffer de faglige beslutninger. Det, oplever vi, skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel.
Stillingen er forankret i den børnefaglige afdeling 'BørneTelefonen, Trivsel og Inddragelse', hvor du bliver en del af et stærkt uddannelses- og børnefagligt miljø. Udover omsorg og tryg tilknytning arbejder vi med indsatser inden for trygge fællesskaber, skolefravær, rettigheder og negativ social kontrol, mobning samt børn og unges digitale liv.
Ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 37 timer med forventet ansættelse den 1. august 2025. Arbejdstiden er fleksibel, og du må være indstillet på at arbejde uden for almindelig arbejdstid, når der opstår behov for det - både i forhold til at dække vagter i rådgivningen og håndtering af henvendelser fra presseteamet. Løn er efter gældende, lokal overenskomst.
Ansøgningsproces
Vi holder første samtalerunde den 12. juni og anden samtalerunde den 18. juni.
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få hos teamleder for BørneTelefonen Camilla Terndrup, ct@bornsvilkar.dk eller pressechef Julie Troldborg, jutr@bornsvilkar.dk.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.
Børns Vilkår
I et oplyst og rigt samfund som vores kan man have svært ved at tro på, at så mange børn og unge har brug for at kontakte BørneTelefonen for at få hjælp. Men vi ved, at alt for mange børn vokser op med vold – både fysisk vold og psykisk vold, overgreb, mobning, selvskade og angst. Mistrivslen blandt børn og unge er større end nogensinde, og deres råb om hjælp bekymrer os. Vi ved, hvad en dårlig barndom tager, og hvad en god barndom giver. Hver dag taler vi med børn, der er blevet svigtet. Af familien, vennerne, samfundet. Siden 1977 har vi kæmpet for at stoppe det enorme svigt af børn, der finder sted hver dag i Danmark. Tusindvis af børn og unge har siden da rakt ud til os. Og det gør de stadig. Børns problemer er de voksnes ansvar. Vi vil se en folkebevægelse i Danmark, der tager ansvar. Vi har alle et ansvar. Stop svigt.