BørneTelefonen søger en ny stærk børne- og ungefaglig medarbejder.
Du bliver vores børnefaglige talsperson, som i samarbejde med presseteamet får til opgave at skabe synlighed omkring Børns Vilkårs viden om og holdninger til børns trivsel og udvikling – med et stærkt afsæt i det, børnene fortæller os på BørneTelefonen.
Samtidig med fortalerrollen skal du også helt tæt på samtalerne med børn, unge og forældre. Du vil derfor også få rollen som rådgivningsansvarlig på BørneTelefonen, hvor du skal være med til at sikre kvaliteten og understøtte de frivillige i rådgivningsarbejdet.
Vi søger derfor en medarbejder, der i høj grad har og vil få ekspertviden om børn og unges livsforhold og vilkår - og som vil brænde for at få de budskaber ud i verden med troværdighed og respekt.
Dine opgaver vil blandt andet være, at:
Om dig
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor vi konstant stræber efter at yde den bedste rådgivning til børn og unge i hele Danmark.
Et arbejde hvor børn og unges trivsel, fællesskaber og rettigheder er i fokus
Et engageret fællesskab med kolleger og frivillige
En arbejdsplads, hvor faglighed, fællesskab og medledelse er i centrum
En organisation i udvikling
Er du fagligt ambitiøs, og vil du gøre en forskel for børn og unge? Så passer du godt ind hos os i Børns Vilkår. I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest muligt flaskehalse og en høj grad af ligeværd. Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder at de, som har den faglige ekspertise, også er dem, som træffer de faglige beslutninger. Det, oplever vi, skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel.
Stillingen er forankret i den børnefaglige afdeling 'BørneTelefonen, Trivsel og Inddragelse', hvor du bliver en del af et stærkt uddannelses- og børnefagligt miljø. Udover omsorg og tryg tilknytning arbejder vi med indsatser inden for trygge fællesskaber, skolefravær, rettigheder og negativ social kontrol, mobning samt børn og unges digitale liv.
Ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 37 timer med forventet ansættelse den 1. august 2025. Arbejdstiden er fleksibel, og du må være indstillet på at arbejde uden for almindelig arbejdstid, når der opstår behov for det - både i forhold til at dække vagter i rådgivningen og håndtering af henvendelser fra presseteamet. Løn er efter gældende, lokal overenskomst.
Ansøgningsproces
Vi holder første samtalerunde den 12. juni og anden samtalerunde den 18. juni.
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få hos teamleder for BørneTelefonen Camilla Terndrup, ct@bornsvilkar.dk eller pressechef Julie Troldborg, jutr@bornsvilkar.dk.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.