Teamleder til centrale HR-driftsprocesser i Børns Vilkår, København
Vi du være med til at understøtte arbejdet med at gøre en forskel for børn og unge i Danmark? Er du et HR-drift fyrtårn, der spiser overenskomster til morgenmad, og er du ikke bleg for at tage fra i den daglige drift. Så er vi 4 sultne HR-medarbejdere, der søger dig som vores nye teamleder.
I Børns Vilkår arbejder vi for at stoppe svigt af børn i Danmark. Vi søger en teamleder, som motiveres af den daglige effektive drift og af at skabe endnu bedre strukturer og processer til gavn for, at både ledere og medarbejdere har et stærkt afsæt i fælles systemer og retningslinjer.
Du bliver en del af en engageret og fagligt stærk afdeling på 15 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Dit kommende team består af to medarbejdere, en kontorelev og en studentermedhjælper. Vi arbejder tæt sammen, sparrer og hjælper hinanden selvom vi hver især har hver vores fokusområder og det forventer vi, at du bliver en aktiv del af. Vi er i Børns Vilkår 230 fastansatte medarbejdere og 270 ansatte tilknyttet på timebasis.
En arbejdsdag hos os kan være omskiftelig. Vi prioriterer høj service og sideløbende med opgaverne på kontoret, giver vi løbende sparring og svarer på spørgsmål fra vores gode kolleger fra hele huset i løbet af arbejdsdagen. Børns Vilkår har tre lokationer i Danmark – du vil skulle arbejde fra vores nye kontor på Teglholmen i København.
Børns Vilkår arbejder med medledelse og HR bevæger sig mod en mere strategisk understøttelse af organisationen, så vi endnu bedre kan skabe de rette rammer for, at vi som organisation og som ansatte bedst muligt lykkes med vores vigtige samfundsopgave. Her får du en central position i at fastholde en professionel HR-drift og samtidig bidrage til vores HR-indsatser. Vi håber, du har lyst til at udfordre og forbedre vores eksisterende processer med nye idéer.
I stillingen vil du bl.a.
- have overordnet ansvar for processer ved rekruttering, ansættelse, ændringer i ansættelsesforhold og fratrædelser
- arbejde med ansættelsesret i relation til hele ansættelsesforløbet
- udarbejde analyser og beslutningsoplæg vedrørende lønforhold
- sikre datakvalitet, procesoptimering og effektiv anvendelse af HR-teknologi
- sikre dokumentation, intern kontrol og proceskvalitet
- administrere kompetenceudviklingsmidler og ansøgning til kurser
- ansvar for HR-teamets budgetter
Vi forventer, at du
- har indgående erfaring med kvalitet i og effektive lønprocesser
- har solide kompetencer til effektiv daglig håndtering af
- overenskomster og ansættelsesret
- interne procedurer og processer
- har erfaring med at lede et HR-team
- indgår i den daglige drift og prioriterer teamets ressourcer og arbejdsopgaver for høj kvalitet og rettidig levering
- dyrker systemer og strukturer som var det en OL-disciplin
- er løsningsorienteret og fokuserer på at finde den bedste løsning for alle parter
- kan håndtere budgetprocesser
Vi håber, at du har
- kompetencer indenfor statslige overenskomster og lønindplaceringer
- erfaring med eller er nysgerrig på medledelse
- viden om og erfaring med sygefraværsområdet
- indsigt i og erfaring med lønadministration (lønkørsler ligger hos vores gode kollega i Økonomi-afdelingen)
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling som teamleder og der vil forekomme opgaver, som skal håndteres udenfor almindelig arbejdstid.
Der er et fast lønniveau for teamledere i Børns Vilkår.
Vi har god kaffe, frugtordning, mulighed for at købe både morgenmad og frokost samt medarbejderdrevne aktiviteter af forskellig art. F.eks. starter Børns Vilkårs to månedlige morgenmøder altid med en sang – ofte akkompagneret af vores eget ”BV band”. Vi har en uformel omgangstone og de bedste kolleger – vil du være med på holdet?
Stillingen hører til i afdelingen Organisation, Intern trivsel & Drift på kontoret i København, og refererer til afdelingschef Imran Akbar.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du skrive til HR-Ansvarlig Ole Tofft på oto@bornsvilkar.dk.
Ansættelsesprocessen
Når du klikker “Ansøg” skal du uploade dit CV med angivelse af præcise ansættelsesperioder samt svare på nogle spørgsmål. Vi ønsker ikke at modtage en særskilt ansøgning.
Hvis vi ønsker at invitere dig til en samtale, vil vi ringe dig op og afklare overordnede lønforventninger.
Første samtale er den 8. oktober. Hvis du går videre i processen efter første samtale, vil der være en personlighedstest inden en evt. anden samtale. Du skal forvente tilbagemelding på testen online i løbet af uge 42. Referencer forventes indhentet mellem første og anden samtale. Anden samtale vil ligge den 20. oktober. Forventet ansættelse er pr. 1. december 2026.
Børns Vilkår
I et oplyst og rigt samfund som vores kan man have svært ved at tro på, at så mange børn og unge har brug for at kontakte BørneTelefonen for at få hjælp. Men vi ved, at alt for mange børn vokser op med vold – både fysisk vold og psykisk vold, overgreb, mobning, selvskade og angst. Mistrivslen blandt børn og unge er større end nogensinde, og deres råb om hjælp bekymrer os. Vi ved, hvad en dårlig barndom tager, og hvad en god barndom giver. Hver dag taler vi med børn, der er blevet svigtet. Af familien, vennerne, samfundet. Siden 1977 har vi kæmpet for at stoppe det enorme svigt af børn, der finder sted hver dag i Danmark. Tusindvis af børn og unge har siden da rakt ud til os. Og det gør de stadig. Børns problemer er de voksnes ansvar. Vi vil se en folkebevægelse i Danmark, der tager ansvar. Vi har alle et ansvar. Stop svigt.