Børns Vilkår søger projektleder til lotterier og indsamlingsaktiviteter
Hver dag kontakter børn og unge BørneTelefonen fordi de har brug for hjælp. De kontakter os om alt fra forelskelse til overgreb og vold. BørneTelefonen holder aldrig lukket og det er blandet andet muligt på grund af de midler vi indsamler gennem vores salg af julekalender og vores lotteri.
Brænder du ligesom os for at gøre en forskel for børn og unge i Danmark? Har du erfaring med salg og marketing og elsker du systematik og grundighed? Så kan det være dig, vi søger til en nyoprettet stilling i vores team for erhvervssamarbejder og lotterier.
Hos Børns Vilkår driver vi Julelotteriet som er vores julekalender og Børnelotteriet, hvor skoler og foreninger kan tjene penge til deres aktiviteter, samtidig med at de støtter vores arbejde med at hjælpe børn. Nu vil vi tage vores eksisterende aktiviteter til næste niveau og udvikle dem, så de matcher et marked med øget konkurrence.
Vi søger en erfaren kommerciel kollega, der kan stå i spidsen for udviklingsarbejdet og som er drevet af at skabe resultater, så vi kan hjælpe flere børn og unge. Kort sagt leder vi efter en købmand: En, der har styr på kundeservice, drift, sortiment og produktudvikling – og som både kan fastholde loyale samarbejdspartnere og nå ud til nye.
Dine arbejdsopgaver
Som vores nye kollega får du en central rolle i at udvikle og drifte flere af Børns Vilkårs kommercielle, indtægtsgivende aktiviteter og du får ansvaret for at drive, udvikle og optimere vores to eksisterende lotterier i samarbejde med vores eksterne leverandør. Du skal bl.a.:
- Stå for administrative opgaver som telefonisk kontakt og servicering af kunder.
- Varetage udviklingen af nye initiativer og produkter i forbindelse med lotterier og andre indtægsgivende produkter.
- Udvikle og eksekvere markedsføringskampagner, der når ud til både eksisterende og nye samarbejdspartnere.
- Vedligeholde, skabe salg og udbygge relationer til skoler, foreninger og andre interessenter.
- Skabe synergier på tværs af produkter, aktiviteter, kampagner og organisationens øvrige dagsordener.
- Bidrage til at udvikle nye aktiviteter, produkter og koncepter sammen med resten af teamet.
Om dig
Vi søger en kollega, der tænker kommercielt, arbejder selvstændigt og trives i et miljø med mange forskellige opgaver på én gang. Du er både kreativ og strategisk, og du ved, hvad der driver en sund forretning.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med salg og marketing.
- Forstår, hvordan man opbygger og driver en bæredygtig forretning.
- Har blik for nye trends og muligheder på det kommercielle marked.
- Er kreativ og har en stærk forretningsudviklingsprofil.
- Trives i et alsidigt job med både drift og udvikling.
Vi tilbyder:
- En meningsfuld rolle, hvor du er med til at skabe forandring for børn og unge gennem stærke partnerskabet med erhvervs – og foreningsliv.
- Mulighed for at udvikle nye koncepter og kampagner.
- En arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kollegaer og stærkt samarbejde – og en kultur præget af medledelse og høje ambitioner i en organisation i vækst.
- Stort ansvar og mange samarbejdsflader i hele Børns Vilkår.
- En mulighed for at blive en del af et team, hvor vi vægter både faglig sparring og god trivsel højt.
En organisation i udvikling
I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest mulige flaskehalse og en høj grad af ligeværd. Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder at de, som har den faglige ekspertise, også er dem, som træffer de faglige beslutninger. Det, oplever vi, skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel.
Ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling med arbejdsadresse i Valby og reference til teamleder for Indsamlinger & Strategiske Samarbejder. Teamet er placeret i afdelingen for Kommunikation, Engagement og Presse.
Der kan forekomme opgaver, som skal håndteres udenfor almindelig arbejdstid. Løn er efter gældende, lokal overenskomst.
Ansøgningsproces
Første samtalerunde er 17. april. Anden samtalerunde bliver den 22. april. Forventet ansættelse hurtigst muligt, senest pr. 1. juni 2026.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mathilde Friese på mafr@bornsvilkar.dk
Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.
Vores adresse i Valby er tilmeldt God Adgang, som er en mærkeordning, der bidrager til øget viden om tilgængelighed og bedre information om tilgængelighed til gavn for personer med funktionsnedsættelse
Børns Vilkår
I et oplyst og rigt samfund som vores kan man have svært ved at tro på, at så mange børn og unge har brug for at kontakte BørneTelefonen for at få hjælp. Men vi ved, at alt for mange børn vokser op med vold – både fysisk vold og psykisk vold, overgreb, mobning, selvskade og angst. Mistrivslen blandt børn og unge er større end nogensinde, og deres råb om hjælp bekymrer os. Vi ved, hvad en dårlig barndom tager, og hvad en god barndom giver. Hver dag taler vi med børn, der er blevet svigtet. Af familien, vennerne, samfundet. Siden 1977 har vi kæmpet for at stoppe det enorme svigt af børn, der finder sted hver dag i Danmark. Tusindvis af børn og unge har siden da rakt ud til os. Og det gør de stadig. Børns problemer er de voksnes ansvar. Vi vil se en folkebevægelse i Danmark, der tager ansvar. Vi har alle et ansvar. Stop svigt.