Børns Vilkår søger en tech politisk konsulent med stærk analytisk sans
Har du en skarp politisk hjerne og motiveres du af at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer om en fælles sag? Vil du være med til at løse de udfordringer børn og unge har med ulovligt og skadeligt indhold online i dag? Har du indgående kendskab til den EU-lovgivning, der sætter rammen omkring den digitale virkelighed og har lyst til at agere vagthund og sikre børn og unges tryghed online? Så er det måske dig, der skal være en del af Børns Vilkårs politiske team.
Om stillingen
Børns Vilkår søger en politisk konsulent til en fast stilling på 37 timer pr. uge med placering enten på vores kontor i Valby eller Aarhus. Som politisk konsulent i denne stilling får du i tæt samarbejde med relevante kollegaer og interessenter en central rolle i arbejdet på det digitale område – både i dansk og europæisk regi.
Dine opgaver ´
Som politisk konsulent på tech området vil dine opgaver blandt andet være at:
- Overvåge den politiske og lovgivningsmæssige udvikling inden for tech-området (særligt med fokus på DSA, AIA, AVSM of DFA) og sikre, at beslutningstagere både i DK og EU har adgang til børn og unges perspektiver.
- Bidrage til arbejdet med at anmelde ulovligt og skadeligt indhold og problematiske funktioner på platforme til relevante myndigheder
- Bidrage med politisk og strategisk indsigt til Børns Vilkårs projekter og programmer – også i udviklingsfasen.
- Repræsentere Børns Vilkår i eksterne møder og politiske fora, og opbygge og vedligeholde relationer til politikere, embedsmænd og samarbejdspartnere – både i DK og EU.
Om dig
Vi søger en kandidat, der:
- Har en relevant akademisk uddannelse, indgående politisk erfaring fra/med tech området og interesse for - og indsigt i - relevant lovgivning og digitale tjenester, fx. SoMe, gaming mv. og deres funktioner.
- Har et stærkt netværk – og evnen til at udvide det, når det er nødvendigt.
- Har gode samarbejdsevner og et godt overblik, og kan drive processer/projekter med mange interessenter.
- Er en stærk formidler, både skriftligt og mundtligt, og kan kommunikere klart og forståeligt, også på engelsk.
- Er initiativrig, kreativt tænkende og nysgerrig og har autoritet, gennemslagskraft og humor.
- Trives i et team og bidrager til et godt og socialt arbejdsmiljø.
Om afdelingen
Du bliver en del af Afdelingen for Politik & Udvikling, som består af 19 dedikerede kollegaer. Afdelingen består af tre teams: et politisk team, et team for udvikling og fondssamarbejde og et team for kommunale partnerskaber. Dit primære team vil være Politisk Team, hvor du vil arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af organisationen. Din nærmeste leder vil være teamlederen for det politiske team.
I afdelingen arbejder vi tæt sammen om at bringe Børns Vilkårs store børnefaglige viden samt børns og unges stemmer videre til politikere, embedsværket, fagfolk, offentligheden, fonde og øvrige beslutningstagere og samarbejdspartnere.
En organisation i udvikling
Er du fagligt ambitiøs, og vil du gøre en forskel for børn og unge? Så passer du godt ind hos os i Børns Vilkår. I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest muligt flaskehalse og en høj grad af ligeværd. Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder at de, som har den faglige ekspertise, også er dem, som træffer de faglige beslutninger. Det, oplever vi, skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel.
Ansættelsesprocessen
Første samtale er den 21. januar 2026, og anden samtale er den 27. januar 2026. Forventet ansættelse pr. 1. marts 2026.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om fuldtidsstillinger på 37 timer. Arbejdstiden er fleksibel, og du må være indstillet på at arbejde uden for almindelig arbejdstid, når der opstår behov for det. Løn er efter gældende, lokal overenskomst. Der kan forekomme opgaver, som skal håndteres uden for normal arbejdstid.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Politisk Team, Ingrid Hartelius Dall på tlf. 26816512 eller via e-mail: ingrid@bornsvilkar.dk.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.
Børns Vilkår
I et oplyst og rigt samfund som vores kan man have svært ved at tro på, at så mange børn og unge har brug for at kontakte BørneTelefonen for at få hjælp. Men vi ved, at alt for mange børn vokser op med vold – både fysisk vold og psykisk vold, overgreb, mobning, selvskade og angst. Mistrivslen blandt børn og unge er større end nogensinde, og deres råb om hjælp bekymrer os. Vi ved, hvad en dårlig barndom tager, og hvad en god barndom giver. Hver dag taler vi med børn, der er blevet svigtet. Af familien, vennerne, samfundet. Siden 1977 har vi kæmpet for at stoppe det enorme svigt af børn, der finder sted hver dag i Danmark. Tusindvis af børn og unge har siden da rakt ud til os. Og det gør de stadig. Børns problemer er de voksnes ansvar. Vi vil se en folkebevægelse i Danmark, der tager ansvar. Vi har alle et ansvar. Stop svigt.