Elsker du at nørde sociale medier, er du fuld af gode ideer, og vil du være med til at sikre, at børn og unge bliver set, hørt og lyttet til af befolkningen og politikere? Så er du lige den, vi søger.
Hos Børns Vilkår arbejder vi hver dag for, at alle råb om hjælp skal høres. Sociale medier er en central del af vores kommunikation til voksne – herunder politikere, beslutningstagere og samarbejdspartnere. Børns Vilkår er til stede på Instagram, Facebook, LinkedIn, TikTok og YouTube, hvor vi deler kampagner, vigtige budskaber og driver vores community management.
Til et barselsvikariat i teamet Digitalt indhold og Film søger vi en kreativ SoMe-konsulent, der har erfaring med at udvikle indhold i form af billeder, grafik og videoer – og som motiveres af at drive community management og omsætte dagsaktuelle historier og politiske dagsordener til engagerende indhold, der giver børn og unge en stemme.
Dine primære opgaver bliver at:
Vi forestiller os, at:
Vi tilbyder:
En organisation i udvikling
Er du fagligt ambitiøs, og vil du gøre en forskel for børn og unge? Så passer du godt ind hos os i Børns Vilkår. I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest muligt flaskehalse og en høj grad af ligeværd. Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder at de, som har den faglige ekspertise, også er dem, som træffer de faglige beslutninger. Det, oplever vi, skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel.
Ansættelsesforhold
Stillingen er et barselsvikariat på 12 måneder, som ønskes besat 1. december.
Der er tale om en fuldtidsstilling, som er placeret i vores afdeling i Valby for Kommunikation, Engagement og Presse og refererer til teamleder for Digitalt indhold og Film Pernille Gammeltoft Dolin. Der kan forekomme opgaver, som skal håndteres udenfor almindelig arbejdstid. Løn er efter gældende, lokal overenskomst.
Ansøgningsproces
Første samtalerunde er 2. oktober. Anden samtalerunde bliver den 8. oktober.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Pernille Gammeltoft Dolin på mail pgdo@bornsvilkar.dk
Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.
Vores adresse i Valby er tilmeldt God Adgang, som er en mærkeordning, der bidrager til øget viden om tilgængelighed og bedre information om tilgængelighed til gavn for personer med funktionsnedsættelse.