Kom og vær med – vi søger ny praktikant til BørneTelefonen/HØRT i Aarhus
BørneTelefonen/HØRT
Som praktikant på BørneTelefonen/HØRT i Aarhus skal du være med til at drifte og udvikle BørneTelefonen/HØRT – et arbejde med stort fokus på vores fantastiske team af frivillige rådgivere og frivilligkoordinatorer - og altid med børne- ungeperspektiv for øje.
Du får indblik i organisationsdrift og indgår i en hverdag med mangfoldige arbejdsopgaver.
Nogle opgaver er faste mens andre opstår ad hoc. Din viden og dine idéer er velkomne!
Her er noget af det, du skal beskæftige dig med:
- Generel understøttelse af arbejdet med frivillige på BørneTelefonen/HØRT
- Herunder; rekruttering, tilknytning og udvikling af frivilligmiljøet
- Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at være med til at understøtte udviklingen af frivilligmiljøet, så vi fortsat motiverer og løbende kvalificerer nuværende frivillige; eks. med trivselsfremmende aktiviteter, relevante faglige kurser og arrangementer/events
- Deltage i udviklingen af nye projekter ift. frivillige i Aarhus
- Rådgivning af børn og unge via BørneTelefonens medier
- Praktiske opgaver; eks. hjælp ifm. kurser
Dine kvalifikationer:
- Du brænder for børn og unges trivsel og du ved, hvilken betydning det har for børn og unge at blive mødt i øjenhøjde
- Du har lyst til at arbejde i en NGO
- Du er i gang med en lang videregående uddannelse; evt. med en grunduddannelse som pædagog, lærer, socialrådgiver eller anden børnefaglig bachelor
- Du interesserer dig for rådgivning, læring og organisationsarbejde
- Du har interesse for frivilligområdet, og måske har du erfaring med selv at være frivillig eller at arbejde med frivillige
- Du har flair for IT og visuel kommunikation
- Du er initiativrig og struktureret, og du trives både med selvstændig opgaveløsning og teamsamarbejde
Vi tilbyder:
- En organisation med højt tempo og højt til loftet, hvor du vil indgå i et team med engagement og stærke faglige kompetencer
- Et interessant og udviklende fagligt miljø med vægt på ansvar, selvstændighed, sparring og anerkendelse
- En uhøjtidelig atmosfære
- Fleksibel arbejdstid
- Mulighed for at udvikle stærke kompetencer inden for mundtlig og skriftlig rådgivning af børn og unge
- Indsigt i og viden om børn og unges liv
Om din praktiktid
Ansættelsesperioden vil foregå i forårssemesteret 2026 (start februar 2025).
Stillingen er 30 timer ugentlig. Stillingen er ulønnet. Arbejdstiden er fleksibel ift. eventuelle fag på studie.
Ansættelsessted: Som praktikant i vores Aarhusafdeling er din daglige arbejdsplads på vores kontor i Æggepakkeriet på Carl Blochs Gade 37, 8000 Aarhus.
Du vil indgå i et team på cirka 10 personer og du vil i praktikperioden blive tilknyttet en praktikvejleder, som vil understøtte, at du får et både personligt og fagligt udbytte af praktikforløbet.
Kontakt teamleder for BørneTelefonen i Aarhus & Aalborg Sarah Neergaard Kristiansen på tlf. 27286895 eller mail: sarah@bornsvilkar.dk for mere information.
Ansøgning
Ansøg gerne hurtigst muligt - Vi behandler ansøgningerne løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig😊