Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i Danmark? Har du styr på tallene – og hjertet på rette sted? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos Børns Vilkår arbejder vi hver dag for at stoppe svigt af børn og unge. Som lønbogholder får du en vigtig rolle i en organisation, hvor høj faglighed, menneskeligt engagement og et stærkt socialt ansvar går hånd i hånd. Vi søger en dygtig og detaljeorienteret lønbogholder, der vil bidrage til, at vores medarbejdere kan fokusere på det vigtigste – at sikre børns ret til en tryg opvækst.
Ud over opgaverne, som skal løses i dagene frem til lønudbetalingerne, vil du kunne få en ansættelse med stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage. Bliv en del af en værdibåret NGO, hvor dit arbejde med løn og personaleadministration understøtter vores fælles mission: Alle råb om hjælp skal høres.
Dine primære opgaver vil være:
Vi forventer, at du:
Om dig
Organisation i udvikling
Er du fagligt ambitiøs, og vil du gøre en forskel for børn og unge? Så passer du godt ind hos os i Børns Vilkår. I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest mulige flaskehalse og en høj grad af ligeværd. Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder, at de, som har den faglige ekspertise, også er dem, som træffer de faglige beslutninger. Det, oplever vi, skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel.
Afdelingen for Økonomi- og IT
Afdelingen for Økonomi- og IT består – udover afdelingslederen - af et økonomi-team på fire medarbejdere, et IT-drifts team på tre medarbejdere og en studentermedhjælper, en ITspecialist, en IT-sikkerhedsspecialist, en GDPR-koordinator, samt to digitale projektledere. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel.
Godt fagligt fællesskab
Økonomi-teamet er kendetegnet ved stort engagement og højt niveau af faglige kompetencer. Vi er drevet af et fællesskab i opgaveløsningen, der skal sikre at vi understøtter og supplerer hinanden. Vi er langt fremme i forhold til automatisering og digitalisering af arbejdsgange, og fremstår forandringsparate og professionelle.
Stillingen
Stillingen er placeret i vores Økonomi- og IT-afdeling, og du refererer til Økonomi & IT-chef Thomas Reidar Andersen.
Der er tale om en deltidsstilling på 20-30 timer, afhængig af kompetencer og ønsker.
Arbejdstiden er fleksibel.
Ansøgningsproces
Første samtalerunde er planlagt til onsdag den 21. maj 2025. Anden samtalerunde forventes afholdt fredag den 23. maj 2025. Vi ønsker en snarest mulig ansættelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.
Vores adresse i Valby er tilmeldt God Adgang, som er en mærkeordning, der bidrager til øget viden om tilgængelighed og bedre information om tilgængelighed til gavn for personer med funktionsnedsættelse.