Brænder du for frivillighed og vil du være med til at sikre rekruttering, udvikling og tilknytning for frivillige rådgivere på BørneTelefonen og HØRT?
Hos Børns Vilkår får du ikke bare et job – du bliver en del af noget større. Noget meningsfuldt. Vi leder efter dig, der vil være med til at understøtte og udvikle vores stærke frivilligindsats, så endnu flere børn oplever at blive set, hørt og hjulpet. Vil du arbejde med frivillighed, børnefaglighed og har du et hjerte, der banker for både udvikling og fællesskab? Så læs videre
Flere frivillige der bliver klædt endnu bedre på
Som konsulent får du følgende ansvarsområder:
Hvad kan du forvente af os?
En organisation i udvikling
Er du fagligt ambitiøs, og vil du gøre en forskel for børn og unge? Så passer du godt ind hos os i Børns Vilkår. I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest muligt flaskehalse og en høj grad af ligeværd. Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder at de, som har den faglige ekspertise, også er dem, som træffer de faglige beslutninger. Det, oplever vi, skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel. Læs mere om Børns Vilkår som arbejdsplads her.
Ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 37 timer med forventet ansættelse den 1. august 2025. Arbejdstiden er fleksibel, og der vil i mindre omfang være arbejde på aftner og i weekends. Løn er efter gældende, lokal overenskomst.
Drop CV og ansøgning – vi bruger blind rekruttering
Vi bruger Caseflow til denne rekruttering, hvilket sikrer en fair og struktureret proces, hvor vi kun ser på dine kompetencer og din motivation – intet andet.
Derfor behøver du ikke sende en traditionel ansøgning og CV. I stedet besvarer du blot nogle få spørgsmål om jobbet, og så er du hurtigt tættere på en samtale!
👉 Klik her for at komme i gang. (Når du trykker på linket, bliver du bedt om at indtaste din e-mail, og efterfølgende en kode som du får sendt til din e-mail)
Ansøgningsproces
Vi holder første samtalerunde den 19. juni og anden samtalerunde bliver den 24. juni. I forbindelse med anden samtale vil der være en mindre faglig opgave, som skal præsenteres.
Stillingen er placeret i afdelingen Frivillighed på BørneTelefonen og refererer til teamleder Kim Nielsen. Har du spørgsmål? Så tag fat i Kim på e-mail: kimn@bornsvilkar.dk.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.
Vores adresse i Valby er tilmeldt God Adgang, som er en mærkeordning, der bidrager til øget viden om tilgængelighed og bedre information om tilgængelighed til gavn for personer med funktionsnedsættelse.