BørneTelefonen søger erhvervspraktikanter til rådgivning og kommunikation

BørneTelefonen søger praktikanter til rådgivning og kommunikation
Synes du det er spændende at lære, hvordan du kommunikerer og producerer relevante videoer til sociale medier (Snapchat, TikTok & Youtube) til børn og unge? Og vil du også gerne kunne rådgive og hjælpe andre børn og unge? 
For så er det lige DIG, vi søger! 
Børns Vilkår/BørneTelefonen tilbyder nu, 20 unge at komme i en fælles praktik til foråret. 
Du har altså nu en chance for at komme tæt på en arbejdsplads, som hver dag arbejder for at hjælpe de børn og unge, som har det svært og kontakter BørneTelefonen. 

Hvem er du? 
Én, som siger JA til at komme i praktik, hver dag i uge 43, fra kl. 9.30 – 15.00. 
Du er omsorgsfuld og kan gøre dig forståelig på dansk, men behøver ikke at være en verdensmester i at stave og eller sætte kommaer.  
Du har lyst til at lave videoer, udtrykke dine holdninger og hjælpe andre børn og unge med gode råd på skrift.  

I praktikken lærer du: 

  • Hvad andre børn og unge tænker, og skrive gode råd til dem
  • At formidle børn og unges stemmer til sociale medier, så de bliver hørt. 
  • Om forskellige temaer, heriblandt kropsidealer og Børns rettigheder. 
  • At dine oplevelser, kan hjælpe jævnaldrende.
  • At møde andre unge, som ligesom dig, er interesseret i at gøre en forskel og hjælpe.
  • At lave drømmeværksted med fokus på børn og unges behov.  
  • At producere videoer med fokus på jeres udvalgte temaer.
  • Om arbejdet i en Børnerettighedsorganisation, og hvorfor vores Callcenter er vigtig

Klassetrin
8 – 10 klasse

Hvornår
I uge 43, fra mandag den 20 – 24 oktober, fra kl. 9.30 – 15.00.

Skynd dig at søge – det er først til mølle
Hvis du gerne vil garanteres en plads på holdet, skal du skynde dig at søge. Vi lukker for ansøgninger, den 15. september 2025

Hvor
Børns Vilkår, Trekronergade 26, 2500 Valby.

Hvordan søger du? 
Der er begrænsede pladser på holdet, du kan søge om praktik lige HER!
Børns Vilkår sender en sms ud til alle ansøgere. Her får du besked om, du har fået en plads på holdet, så det er vigtigt, at alle dine oplysninger + dit telefonnummer bliver skrevet ind i din ansøgning. 
Du modtager efterfølgende et program for ugen. 

Praktikaftale
Hvis du får tilbudt en praktikplads, skal du udfylde en praktikaftale. 
Du modtager informationer til praktikaftalen pr. sms fra Børns Vilkår. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Børns Vilkår
I et oplyst og rigt samfund som vores kan man have svært ved at tro på, at så mange børn og unge har brug for at kontakte BørneTelefonen for at få hjælp. Men vi ved, at alt for mange børn vokser op med vold – både fysisk vold og psykisk vold, overgreb, mobning, selvskade og angst. Mistrivslen blandt børn og unge er større end nogensinde, og deres råb om hjælp bekymrer os. Vi ved, hvad en dårlig barndom tager, og hvad en god barndom giver. Hver dag taler vi med børn, der er blevet svigtet. Af familien, vennerne, samfundet. Siden 1977 har vi kæmpet for at stoppe det enorme svigt af børn, der finder sted hver dag i Danmark. Tusindvis af børn og unge har siden da rakt ud til os. Og det gør de stadig. Børns problemer er de voksnes ansvar. Vi vil se en folkebevægelse i Danmark, der tager ansvar. Vi har alle et ansvar. Stop svigt.
Frist:
Kontaktperson:
Trine Oxvig
Jobtype: Studentermedhjælper & praktikant
Lokation: Trekronergade 26, 2500, Valby, Denmark
Børns Vilkår
Hovednummer 35 55 55 59
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR. 10634792