Har du lyst til at arbejde i en organisation, der kæmper for at stoppe svigt af børn og unge, og har du erfaring med evaluering og analyser på børne– og ungeområdet?
I Børns Vilkår har vi en lang tradition for at dokumentere, evaluere, analysere og udvikle. Vi vil gerne blive endnu bedre både til at udvikle og undersøge vores indsatser og den forskel, vi gør. Som vores nye analytiker i Børns Vilkår vil du i høj gad skulle bidrage til det arbejde.
Vi søger en analytiker, som brænder for at gøre en forskel for børn og unge i Danmark, og som har erfaring med analyser af kvantitative og kvalitative data samt særlig viden om evalueringsmetoder og -tilgange. I Børns Vilkår har vi mange projekter og programmer i gang, som skal evalueres, og der kommer løbende flere til. Vi har derfor brug for endnu en medarbejder, som i samarbejde med kolleger skal være ansvarlig for Børns Vilkårs evalueringsopgaver.
I stillingen som analytiker vil du særligt skulle bidrage til at designe og planlægge samt indhente og bearbejde data ifm. vores evalueringsaktiviteter på en række forskellige børnefaglige indsatser på fx. BørneTelefonen & HØRT, i forbindelse med vores indsatser på skoleområdet samt socialområdet - indsatser, som spiller en central rolle i vores drift samt vores projekter og programmer.
Stillingen er organisatorisk tilknyttet Team Data & Analyse i afdelingen for Projekt, Analyse & Viden i Børns Vilkår. Du vil indgå i et team med syv andre analytikere og vil indgå i et samarbejde med de øvrige kolleger i afdelingen. Aktiviteter og opgaver vil også blive gennemført i tæt samarbejde med medarbejdere på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver vil være at:
Vi forventer, at du:
Projekt, Analyse & Viden
Afdelingen arbejder med at sikre en professionel gennemførsel og høj kvalitet i Børns Vilkårs projekter og programmer samt sikre, at vores arbejde er vidensbaseret gennem analyser af data fra bl.a. BørneTelefonen og HØRT, børnepanelsundersøgelser, uddannelsesaktiviteter, evalueringer mv.
Organisation i udvikling
Det kendetegner os, at vi har en uformel arbejdsform, er fagligt ambitiøse, og alle er drevet af en vilje til at gøre en forskel for børn og unge. Som et af mange greb, der skal fremtidssikre Børns Vilkår som organisation, er vi i gang med en transformation mod en mere netværksbaseret organisering. Det gør vi for at opnå større agilitet, kortere beslutningsveje, større transparens, mere videndeling og ikke mindst høj trivsel.
Ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Arbejdstiden er fleksibel, og du må være indstillet på at arbejde uden for almindelig arbejdstid, når der opstår behov for det. Løn er efter gældende, lokal overenskomst.
Ansøgningsfrist
Første samtalerunde forventes at blive afholdt onsdag den 31. januar 2024. Anden samtalerunde forventes afholdt mandag den 5. februar 2024, og der vil være en mindre opgave ifm. samtalen. Forventet ansættelse senest pr. 1. april 2024.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Analytiker Katrine Marie Larsen kala@bornsvilkar.dk og Teamleder for Data & Analyse Anne Marie Bach Larsen ambs@bornsvilkar.dk
Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.
Vores adresse i Valby er tilmeldt God Adgang, som er en mærkeordning, der bidrager til øget viden om tilgængelighed og bedre information om tilgængelighed til gavn for personer med funktionsnedsættelse.