LinkedIn er blevet en vigtig kanal for Børns Vilkår, hvor vi både (op)dyrker netværk og skaber synlighed og debat om de emner, der betyder noget for os.
Nu søger vi en kollega i en tidsbegrænset stilling på 12 måneder, som primært får til ansvar at gøre vores samlede indsats på LinkedIn endnu mere synlig og strategisk funderet.
Vi søger dig, som har solid erfaring med at arbejde med LinkedIn, både strategisk og i drift, og som skriver flydende, forståeligt og fængende. Du ved, hvordan LinkedIns algoritmer og funktioner kan få Børns Vilkårs budskaber bedst ud, og du har ideer til og erfaring med, hvordan vi øger tilstedeværelsen og engagementet på LinkedIn for vores organisation, direktion og talspersoner.
I det daglige vil du høre til i det digitale team, men fordi vi bruger LinkedIn til at påvirke og debattere aktuelle dagsordener, vil du få et meget tæt samarbejde med både presse og politisk team, ligesom du vil skulle gribe og udvikle på de ideer og muligheder, der kommer fra direktionen, talspersoner og andre relevante kollegaer i huset. Det kræver, at du hurtigt kan omstille dig fra den ene opgave til den anden, og at du er dygtig til at se de gode historier og bevare overblikket, når der er mange ønsker og hensyn i spil.
Når du ikke løser opgaver relateret til LinkedIn, indgår du i det digitale teams øvrige opgaveløsning- og planlægning.
Vi drømmer om en kollega, som:
Stillingen er placeret i Digitalt Team, der til daglig har ansvaret for vores digitale kanaler. Vi laver hjemmesider, kampagner, mails og indhold til sociale medier – både til børn, unge og voksne. Du skal primært koncentrere dig om den voksne målgruppe og spotte de historier, der kan leve på LinkedIn, og som strategisk giver mening for Børns Vilkår. Du får et meget tæt samarbejde med presse og politisk team samt vores direktion og talspersoner.
Om dig:
En organisation i udvikling
I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest mulige flaskehalse og en høj grad af ligeværd. Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder, at de, som har den faglige ekspertise, også er dem, som træffer de faglige beslutninger. Det oplever vi skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel.
Ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling i et år med reference til teamleder for Digitalt indhold og film, Pernille Gammeltoft Dolin. Teamet er placeret i afdelingen for Kommunikation, Engagement og Presse. Vi er 15 i teamet.
Der kan forekomme opgaver, som skal håndteres uden for almindelig arbejdstid. Løn er efter gældende lokal overenskomst.
Ansøgningsproces
Første samtalerunde er den 22. oktober 2026. Anden samtalerunde er den 26. oktober 2026.
Forventet ansættelse er pr. 1. januar 2027.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pernille på mail: pgdo@bornsvilkar.dk.