Børns Vilkår søger en studentermedhjælper

Børns Vilkår arbejder for at stoppe svigt af børn og unge i Danmark og for at fremme børn og unges trivsel. 

Har du lyst til at være med til at understøtte vores uddannelsesrettede indsatser i Børns Vilkår og udbrede vores arbejde for at stoppe svigt? Gennem vores trivselsfremmende indsatser til forskellige målgrupper er vi med til at stoppe svigt af børn i Danmark hver eneste dag.  

Vi søger en ansvarsbevidst og serviceminded studerende til understøttelse af vores mindre booking- og salgsteam 
Har du en struktureret tilgang til dit arbejde, lyst til at kommunikere med skoler, daginstitutioner og kommuner over hele landet og besidder du evne til at smile gennem en telefon? 
Så har vi et spændende job til dig. 

Din opgave er overordnet at bidrage til, at vi når ud på skoler og dagtilbud i hele Danmark med trivselsfremmende indsatser for børn og unge. Konkret vil det være at støtte op om salg, koordinering og drift af bestillinger på oplæg og workshops til hele landet. Du skal bl.a. sikre, at vores korps af undervisere og konsulenter bliver booket ind til rette opgaver i rette tid.  

Stillingen indebærer hovedsageligt følgende:  

  • Driftsopgaver, fx ordrehåndtering og vagtplanlægning for vores underviser- og trivselskorps  
  • Serviceminded og løsningsorienteret dialog med kunder via mail og telefon 
  • Understøttende opgaver for teamet, bl.a. kontraktovervågning og kvalitetssikring i systemer 
  • Markedsføre ydelser via opsætning af nyhedsmail og kommunikation til skoler og dagtilbud.  
  • Opdatere og vedligeholde eksterne platforme, produktsider og bestillingsformularer 
  • Bidrage løbende til at optimere og udvikle administrative processer 
  • Understøtte opsøgende salg 
  • Generelle administrative opgaver og koordinering 

Forventninger til dig; 

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse  
  • Du er systematisk og har flair for systemer 
  • Du har erfaring med at arbejde i PowerPoint og Excel (grundlæggende niveau) 
  • Du er skriftligt og mundtlig velformuleret 
  • Du er god til at spille sammen i et team 
  • Du sætter en dyd i at være serviceminded 
  • Du er struktureret – både i tilgang og opgaveløsning 

Børns Vilkår tilbyder: 

  • Tæt samarbejde med gode kollegaer og en uhøjtidelig atmosfære 
  • Et spændende og udviklende fagligt miljø, hvor kompetenceudvikling og læring har høj prioritet 
  • Et studiejob, hvor du kan bruge dine faglige og personlige kompetencer til at sikre udvikling og trivsel for børn i Danmark 

Stillingen  
Der er tale om en stilling på 20 timer pr. uge.  
Der kan forekomme arbejde uden for almindelig arbejdstid.
Løn er efter gældende lokal overenskomst.  

Ansøgningsproces
Der er ansøgningsfrist søndag den 28. juli 2024.
Vi forventer at afholde jobsamtaler mandag d. 5. august og opstart primo september 2024.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Børns Vilkår
I et oplyst og rigt samfund som vores kan man have svært ved at tro på, at så mange børn og unge har brug for at kontakte BørneTelefonen for at få hjælp. Men vi ved, at alt for mange børn vokser op med vold – både fysisk vold og psykisk vold, overgreb, mobning, selvskade og angst. Mistrivslen blandt børn og unge er større end nogensinde, og deres råb om hjælp bekymrer os. Vi ved, hvad en dårlig barndom tager, og hvad en god barndom giver. Hver dag taler vi med børn, der er blevet svigtet. Af familien, vennerne, samfundet. Siden 1977 har vi kæmpet for at stoppe det enorme svigt af børn, der finder sted hver dag i Danmark. Tusindvis af børn og unge har siden da rakt ud til os. Og det gør de stadig. Børns problemer er de voksnes ansvar. Vi vil se en folkebevægelse i Danmark, der tager ansvar. Vi har alle et ansvar. Stop svigt.
Frist:
Kontaktperson:
Kasper Nørskov
Jobtype: Studentermedhjælper & praktikant
Lokation: Trekronergade 26, 2500, Valby
Børns Vilkår
Hovednummer 35 55 55 59
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR. 10634792