”Det bedste ved en bisidder var, at jeg blev klædt på før mødet. Før jeg snakkede med min bisidder, forstod jeg ikke, hvad der ville ske. Efter jeg havde snakket med min bisidder, var jeg meget mindre bange for mødet, og jeg følte mig meget mere klar til mødet”
-Barn der har haft en bisidder fra Børns Vilkår
Vil du bruge din socialfaglige erfaring til at skabe tryghed og styrke børns stemme i mødet med myndighederne?
Hos Børns Vilkår arbejder vi for, at ingen børn svigtes, og at alle børn bliver hørt i sager, der handler om deres liv. Derfor tilbyder vi børn og unge en uvildig, professionel bisidder, når de skal til møde med kommunen eller Familieretshuset.
Vores bisiddere hjælper børn i hele Danmark, og vi søger derfor erfarne socialrådgivere fra alle landsdele til vores professionelle bisidderkorps.
Om rollen som bisidder
Som bisidder er du barnets støtte – før, under og efter mødet med myndighederne. Du hjælper barnet med at forstå sin sag, udtrykke sine behov og kende sine rettigheder. Du skaber tryghed og sikrer, at barnets stemme bliver hørt og respekteret.
Som bisidder er du barnets faste støtte gennem et ofte komplekst og sårbart forløb. Du hjælper barnet med at forstå, hvad der sker, forberede sig til møder og sætte ord på ønsker, oplevelser og behov.
Du står sammen med barnet før, under og efter mødet med myndighederne og er med til at skabe tryghed, overblik og vise handlemuligheder. Kort sagt: Du bidrager til, at barnets rettigheder bliver respekteret, og at barnets stemme får den plads, som loven foreskriver.
Samtidig bidrager du til mere end det enkelte barns sag. Gennem registrering og beskrivelse af forløb er du med til at styrker Børns Vilkårs analyse- og interessepolitiske arbejde for bedre vilkår for børn og unge i Danmark.
"Det er bare det fedeste job at tale med børnene, høre deres historier og se, hvor seje de er. Jeg lærer noget nyt i hver samtale – også noget, jeg tager med mig i mit andet job som socialrådgiver."
- Bisidder hos Børns Vilkår
Du kommer bl.a. til at
Vi søger dig, som:
Hos Børns Vilkår bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder for at styrke børns rettigheder og sikre, at deres stemme bliver hørt. Du får:
Omfang og fleksibilitet
Der vil være mulighed for at kombinere andet arbejde med stillingen, der ikke har et fast timeantal. Nogle bisiddere bruger 3 timer om ugen – andre op til 30. Du forpligter dig til løbende at have aktive forløb med minimum 5 børn. Dette afhænger af efterspørgslen.
Sådan søger du
Send dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du bl.a. beskriver, hvordan du vil skabe et godt bisidderforløb for barnet.
Samtaler afholdes:
Skriv i din ansøgning, hvor du ønsker samtale.
Har du spørgsmål? Kontakt teamleder, Maria Winther Pedersen, på mape@bornsvilkar.dk eller faglig koordinator, Jens Christian Lund, på jcl@bornsvilkar.dk